
ellenweber-design
I en kælder på Trøjborg i det nordlige Aarhus holder ellenweber-design til.
Hele den ene væg består af én stor reol fyldt med indiske pre-owned silkesarier, og disse sarier er udgangs- og omdrejningspunktet for alt det, der sker i kælderværkstedet.
Mit arbejde bærer præg af min nysgerrighed, min lyst til at afprøve nye teknikker og ikke mindst et nærmest stålfast princip om aldrig at smide selv den mindste rest ud. Rester bliver til patchwork, og det, der er for småt til at blive syet sammen, bliver til fyld i julepynt og tøjdyr. Alt bliver brugt
Det er meget inspirerende at arbejde med sarier, og jeg nærer stor beundring for indernes evne til at sammensætte farver og mønstre: der er knald på farverne, og anything goes!
Jeg forsøger at være i næsten konstant bevægelse når det kommer til produkter, og det har ført til, at jeg nu er begyndt at sy toilettasker (foret med aflagt regntøj/skærme fra ødelagte paraplyer), tehætter og kaffevarmere, og meget, meget mere ligger og rumsterer i baghovedet.
Hos mig kan man købe af alt det, jeg laver og har på lager, men man kan også afgive bestillinger, ligesom man kan komme på besøg i kælderen og finde den sari, jeg skal sy noget af.
ellenweber-design opererer således med et ret bredt sortiment, som vi glæder os til at vise frem d. 10. og 11. maj.
www.ellenweber-design.dk https://www.facebook.com/ellenwebercarlsen
instagram: ellenweberdesign
Mail. ewweb@yahoo.dk







