
GB keramik
Jeg hedder Gitte Baggesen. Jeg er uddannet lærer og voksenunderviser og har undervist mange år på skoler, billedskoler og højskole.
Jeg arbejder i mit eget lille skurvogns-værksted i haven.
Jeg bruger forskellige typer stentøjsler, både til brugsting og skulptur. Alt ler i mit værksted bliver genbrugt f.eks. til modellerede fade, skåle og tallerkner.
Om sommeren holder jeg kurser for både voksne og børn i min skurvogn. Jeg oplever selv stor glæde og fordybelse, når jeg drejer og modellerer. Den håndværksmæssige og skabende proces giver mig både energi og ro i sindet. Det er en stor fornøjelse at kunne dele det med andre.
Jeg har i september 2024 udgivet bogen “Keramik for alle” som er en grundbog til dig, som underviser børn eller som gerne vil i gang derhjemme.
Henover vinteren arbejder jeg med linoleumssnit og trykker gerne på både papir og stof. Mit seneste projekt handler om at give genbrugstøj nyt liv med farverige tryk.
Jeg glæder mig til at komme til Saltum, hvor jeg i år deltager med linoleumstryk og keramik.
Man kan se og købe mine værker på værkstedet på Volstrupvej 7 i Hørmested.
Ring eller skriv for aftale 2962 1602
Eller følg med på Instagram gittebaggesen #keramikforalle












